NY SPILLER

Af: René Skall og Jon Horsleben

Ny til Star Wars: Legion

Overvejer du at starte på SW: Legion? Eller har du måske allerede købt dine første figurer? Uanset hvad, så er du på vej ind i en større verden, og vi vil prøve at holde dig i hånden så godt vi kan.

Legion har i skrivende stund fire forskellige factions – to fra Galactic Civil war (den originale trilogi) og to fra the Clone Wars (prequel trilogien). De forskellige factions er som følger:

  • Rebel Alliance
  • Empire
  • Confederacy of Indepent Systems (CIS)
  • Grand Army of the Republic (GAR)

Alle fire factions har vidt forskellige æstetiske udtryk og ikke mindst forskellige spillestil – så det første du som ny spiller skal finde ud af er, hvilke faction der tiltaler dig mest. Selvfølgelig kan man starte op på flere ad gangen, men jeg vil klart anbefale at man starte med en faction, lærer den og kende, og så senere begynder på andre.

Rebels har rigtig solide karaktere, og billige tropper der gør at de ofte kan have flere activations på bordet end modstanderen – de er mestre i at spille på objectives, men holder ikke længe i en åben kamp.

Galactic Empire har de bedste vehicles i spillet, og kan stille en effektiv gunline, der kan bombardere modstanderen med blasterild og suppression i lange baner. De er effektive, og da stort set alt har røde defense terninger, kan de redde en fra en uheldig beslutning.

Confederacy of Independant Planets / CIS (Seperatist) er perfekte til spilleren der ønsker række efter række af tanketomme droids. De har utroligt stærke karakterer, og med corps enheder der er både billigere og flere i antal end de fleste, så er de svære at ignorere. Dog skal linjen holdes tæt, for en droid enhed uden en ordre er ikke en effektiv enhed.

Grand Army of the Republic / GAR har de bedste corps tropper i spillet – i hvert fald på deres stats. Men det kommer med en pris. Det er en udpræget elitehær, og du vil ofte finde dig selv i activation underskud i forhold til din modstander. Men med tricks som token-deling mellem dine clones, og Fire Support, så er en GAR hær der kører på alle cylindre et skræmmende syn.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert valg – og alle 4 factioner er relativt balancerede i forhold til hinanden, og bringe vidt forskellige ting til bordet. Så lad hjertet råde når du vælger faction, og gå efter the rule of cool.

 

 

Hvad skal jeg købe først?

Med beslutningen om hvilken faction du vil starte dit Legion eventyr med taget, er næste skridt at få købt det rette grundsæt. Den bedste start er altid at købe et grundsæt – det første, hvis du vil spille Rebels eller Empire og Clonewars, hvis du vil spille GAR eller CIS. Udover en solid start af modeller (1 Commander, 2 Corps og 1 Support til hver faction) får du også alle grund redskaberne til at spille spillet – dvs. tokens, rangerulers, movement templates, terninger og barrikader.

Modellerne i grundsættet svarer cirka til 400pts +/- pr faction – så der skal altså udvides lidt, før man får en spilbar hær til enten Skirmish (500pts) eller Standard (800pts)

Udover at købe selve grundsættet, skal du bruge en række hobby-remedier for at få samlet og malet dine modeller.(Hvis du ønsker det, at male er et tilvalg) Hvis du har erfaringer fra andre figurspil, er chancen stor for at du allerede har tingene, men for mange er Legion det første miniaturespil, og derfor har vi samlet en liste over hvad du skal bruge. Den kan du finde i vores Hobby sektion HER

Der er naturligvis nogle undtagelser og overvejelser som er specifikke for Star Wars: Legion

  • Fra Clone Wars og frem skal man være opmærksom på der arbejdes med forskellige typer plastik. En resin baseret som er de gamle modeller, og så de nye bl.a. B1s og Grievous som er i hård plastik. Der skal bruges 2 forskellige typer lim til dem. Superlim kan også bruges til hård plast, men en decideret plastiklim giver en bedre samling, samt arbejdstid til at justere (som er specielt brugbart på Battle Droids) 
  • Man kan også overveje FFG’s paintsæt specifikt til Legion – det er Armypainter malinger, men samlet i en pakke med de farver man kan tænkes at bruge. 

Når du har købt ovenstående, har fået samlet dine modeller – måske endda begyndt at male dem – og fået et par introspil under bæltet vil du naturligt nok begynde at tænke på at udvide. Så hvad er det næste logiske skridt?

Hvad skal du købe herefter?

Den bedste investering du kan lave nu, er et grundsæt mere. Det lyder åndssvagt, men 2x grundsæt er klart den mest fornuftige og billigste måde at starte en hær op på. Du får flere corps enheder, som du altid kan bruge, flere supports, og næsten vigtigst af alt får du ekstra terninger og målepinde, som du hurtigt finder ud af, er guld værd. Den ekstra commander kan man eventuelt eksperimentere med nye poseringer eller lignende. General Grievous er i hvert fald en der har mange muligheder.

Hvis du har fuldt ovenståede vejledning, vil du dog have ekstra modeller på hænderne du ikke skal bruge – nemlig den anden faction i grundsættet – disse kan oftest sælges som en start til andre spillere, eller så kan man gå sammen om at dele 2 grundsæt – så har i to spillere i gang med spillet for prisen for et grundspil.

Udover et grundsæt mere, kan du begynde at overveje nogle investeringer for at udvide dine muligheder for at sammensætte en liste. Nedenstående er de enheder vi hos SWL DK anbefaler at investere i:

 

Rebels

  • Cassian Andor
  • Operative Luke
  • Rebel Commandos
  • Tauntauns

Galactic Empire

  • General Veers
  • En Heavy “Tank eller AT-ST”
  • Scouttroopers
  • Iden Versio

Grand Army of the Republic

  • Captain Rex
  • Crashed Escapepod
  • Clonetrooper Specialist
  • Phase 2 Clone troopers
  • 1 Arc troopers

Confederacy of Independent Systems

  1. Count Dooku eller Maul
  2. 2x B1s bør have 6 tilgængelige alternativt skift 1 ud med en B2
  3. Seperatist Specialist personel upgrade
  4. AAT Heavy tank er et super solid køb

Fælles for alle ovenstående er at de giver dig flere valg, og giver dig nogle af de bedste commanders til din faction – der har en helt anden spillestil end dem du kender fra grundsættene.

Hvis du planlægger at spille turneringer er både Priority Supplies og særligt Vital Assets også nødvendige indkøb.

De giver dig større taktiske valgmuligheder i forhold til ”tur 0” hvor man vælger og vrager battlecards, og du får større mulighed for at lave et battlecard dæk, som passer til din hær.

Kom i gang med at spille

Nu har du modellerne, og du vil gerne i gang med at spille – og her hjælper vi dig endnu engang. Hop blot ind på kortet og find de næste klubber og butikker der kan hjælpe dig igang, husk også at joine både Facebook gruppen Star Wars: Legion Danmark og vores Discord 

Der bliver der jævnligt holdt hyggeturneringer, hvor man nemt kan komme i gang med spillet og få 2-3 spil under bæltet i løbet af en dag. Miljøet omkring Legion er utroligt inkluderende, og der er plads til alle.

Nu skulle du gerne være beriget med alt nødvendig viden for at komme godt igang med Legion. Hvis der er nogen spørgsmål, så hop ind på Facebook gruppen Star Wars: Legion Danmark eller Discord serveren og spørg endelig. Vi er mange der altid gerne vil hjælpe.

May the force be with you – always