X-Wing Ny spiller

Af: Peter Kejser

Ny til Star Wars: X-Wing

Har du altid synes at rumkampene var den bedste del af star wars? Leder du efter et figurspil med hæsblæsende taktik og action? Giver ideen, om at skulle samle og male figurerne inden du overhovedet kan spille, dig en smule stress?

Der kan være mange grunde til at overveje SW: X-Wing. Det kan være du måske allerede har købt dine første figurer? Uanset hvad, så er du på vej ind i en større verden, og vi vil prøve at holde dig i hånden så godt vi kan.

Det allerførste vi vil gøre opmærksom på, er at X-Wing er i skrivende stund på sin nr. to udgave af spillet. Produkter fra første udgave er delvist kompatible med anden udgave (mere senere om hvad og hvordan), men det er vigtigt at kunne skelne de to udgaver fra hinanden, så du undgår at købe noget andet end hvad du regnede med.

Første udgave har grå indpakning

Anden udgave har sort indpakning

Som ny spiller er det en god ide at holde dig til produkter fra anden udgave til at starte med, grundet de opdaterede regler og det mere balancerede spil.


Hvad skal jeg købe først?

En god start som ny spiller er at købe det nyeste grundsæt til X-Wing, nemlig den her;

Det giver dig alle de grundlæggende redskaberne som du skal bruge til at spille spillet – dvs. tokens, range rules, movement templates, terninger, damage cards, og obstacles. Derudover får du også en X-Wing og to TIE Fighters, hvilket er en fantastisk introduktion til spillet som en helhed. 

Din X-Wing har stærkere våben og er mere holdbar end de to TIE Fighters, men TIE Fighters er hurtigere og mere manøvredygtige end X-Wingen. Prøv at spil spillet kun med disse tre fly i starten; den ene X-Wing mod de to TIE Fighters. Et rigtig godt match-up i starten er en Blue Squadron Escort i X-Wingen mod en Academy Pilot i den ene TIE Fighter og en Black Squadron Ace i den anden TIE Fighter. Hvilken af de to sider du foretrækker vil give dig en god ide om hvilken retning du bør fortsætte dit X-Wing eventyr.

Du kan eventuelt også købe en X-Wing Dice Pack til at starte med. Lige her er det ligemeget som du køber første eller anden udgave, da terninger ikke har ændret sig fra udgave til udgave. Hvis du føler du har råd, kan vi anbefale at købe en enkelt terningepakke. Så vil du have alle de terninger du nogensinde vil få brug for.


 

Når du har købt ovenstående og har en ide om hvordan spillet virker, og hvordan du godt kan lide at flyve, vil du naturligt nok begynde at tænke over at udvide. Så hvad er det næste logiske skridt?


Hvad skal jeg købe herefter?

Med en ide om hvordan du godt kan lide at flyve, kan du beslutte dig for hvilken faction du vil fortsætte dit X-Wing eventyr med. X-Wing har i skrivende stund syv forskellige factions, udplukket fra alle tre film-trilogier.

Hver faction har sin egen unikke identitet og ikke mindst forskellige spillestile – så det kan være en rigtig god ide som ny spiller at finde ud af, hvilken faction der tiltaler dig mest. Hvis du er usikker, så er det lige så velbegrundet at gå med den faction der taler til dig bedst i forhold til æstetik og rule of cool. Der er intet der stopper dig for at starte op med mere end en faction, men vi vil klart anbefale at du holder dig til én faction, lærer den at kende, og så senere udforsker andre factions, hvis det har interesse.

De forskellige factions er som følger:

  • Rebel Alliance er eksperter i at hjælpe deres venner, og har mange effekter der komboer og hjælper hinanden så længe de holder sig relativt tæt på hinanden. Deres skibe er ofte også hårdføre, og kan tage nogle tæsk imens de giver ligesådan tilbage. Disse fordele opvejes med at de ofte kun har råd til at få et medium antal skibe på bordet.
  • Galactic Empire er en faction af specialister. Deres fly gør tit én ting godt, og ikke frygtelig meget andet. Men det betyder at det flyene så gør, er de også fuldstændig fantastiske til. Deres skibe er tit til den skrøbelige side, men har styrker i rå effektivitet og manøvredygtighed med højt Initiative, og ellers bare begrave deres fjender i TIE Fighters.
  • Scum and Villainy er en interessant faction, idet deres identitet er baseret på at “bryde reglerne”. De har en masse beskidte tricks i lommen og elsker at kontrollere bordet til deres fordel, hvor de lukker fjenden ned indtil det rigtige øjeblik. Med henhold til fly har de adgang til en bred vifte, uden nogen særlig præference for størrelse eller antal.
  • Resistance drager meget af deres identitet fra at de er efterkommerne til Rebellerne, og derfor flyver opdateret Rebel hardware. Dog er deres spillestil markant anderledes. Deres piloter er meget mere fokuserede på at gøre cool ting selv, flyve på fancy måder, og for det meste lave komboer med deres egne upgrades end med deres wing mates (men ikke altid).
  • First Order har nærmest taget den hensynsløshed som Galactic Empire havde overfor deres piloter og gjort det til en kunst. Som en faction har First Order ét mål: komplet udslettelse af fjenden, koste hvad det vil. De er den faction, der ikke har nogen skrupler med at sætte ild til sig selv, så længe det i sidste ende gør mere ondt på deres modstander. Og ondt det gør det. Meget endda.
  • Galactic Republic er en faction med to identiteter; Jedi og kloner. Jedi er super manøvredygtige fly, der kan slå super hårdt, og med hit-and-run taktikker kan være super svære at få ned. De er dog rigtig dyre at få på bordet. Kloner i den anden grøft er billige, hårdføre, og støtter hinanden ved at få fjenden fanget i deres krydsild. Mix and match at will.
  • Separatist Alliance elsker sværme. De fungerer bedst med en masse billige skibe, der alene ikke er frygtelige gode, og ofte flyver på en lidt wonky måde. Til gengæld har de små evner, indbygget i næsten alle deres fly, der gør at jo flere de er sammen, så stærkere bliver de. Det betyder at de ofte er rent pengepungs-mæssigt en relativt dyr faction at komme ind i, da de skal bruge mange fly for at være rigtig effektive. Men hvis det er noget man er villig til, og man samtidig kan overskue at flyve mange små wonky fly, kan man få en squadron, der individuelt ikke er fantastisk gode, men der sammen kan slås med selv de mægtigste.

Hvis du ønsker vores anbefalinger for hver faction om hvordan du starter en solid samling, kan du klikke HER.


Jeg er klar med min valgte faction. Hvad nu?

Nu er det tid til at lave din helt egen squadron med de fly du har i din faction. En typisk squadron, og det du højst sandsynligt kan forvente at møde ude i felten, er opbygget efter at du har 200 squad building points (ofte bare kaldt points) at gøre med.

Du har på nuværende tidspunkt nok lagt mærke til, at ingen af dine kort, hverken piloter eller upgrades, har en point pris printet på sig. Det er fordi X-Wing har lavet dokumenter med alle kortene i spillet, hvor hvert korts pris er registreret. Dette er gjort sådan at X-Wing kan opdatere hvad ting koster, hvis noget viser sig at være for dyre eller billige end først forventet. Disse opdateringer sker ofte cirka 2 gange om året.

Det betyder at du i de fleste tilfælde skal bruge et digitalt squad building værktøj at lave din squadron med. Vi kan anbefale disse squad builders:

  • Den officielle X-Wing Squad Builder, til din browser, IOS, eller Android. Dog grundet om-organisering hos producenterne af X-Wing kan den i skrivende stund have lidt problemer og fejl, der går lang tid om at blive rettet. Den kræver også at du logger ind med en Asmodee bruger for at kunne bruge den.
  • Yet Another Squad Builder 2.0, også kendt som YASB, dedikeret til din browser. En rigtig nem squad builder at bruge i en browser med sine drop-down menuer. Den kræver ikke et log-in for at bruge, men du har muligheden hvis du vil have den til at huske dine squadrons.
  • Launch Bay Next, til din browser, IOS, eller Android. Især på en smartphone har den et rigtig lækkert og overskueligt interface. Den kræver ikke et log-in for at bruge, men du har muligheden hvis du vil have den til at huske dine squadrons.

Med din frisklavede squadron i hånden er du klar til kamp i X-Wing. Tag ned i din lokale spilleklub eller spil i privaten. Spil med dine venner eller skab nye bekendte.

Held og lykke, og husk altid; Flyv Afslappet.